Rekruttering af elever

Nedenfor har vi samlet handelsskolens tilbud, som hjælp til jeres rekruttering af kommende elever. Praktikpladskonsulenten er behjælpelig med at etablere og formidle kontakt til vores elever på vores erhvervs- og/eller gymnasieuddannelser. 

Distibuering af jobopslag

Frederikshavn Handelsskole har en række fysiske opslagstavler for elevpladser og distribuerer også stillingsopslag elektronisk til relevante afgangsklasser. 

Alle afgangselever oprettes på www.praktikpladsen.dk, som et led i at gøre eleverne erhvervsparate. Her kan virksomheden logge ind med nemID og selektere imellem potentielle kandidater. 

Branchedag på Frederikshavn Handelsskole

Hvert år inviterer Frederikshavn Handelsskole erhvervslivet til en Branchedag, hvor elever og virksomheder kan møde hinanden. Her bliver eleverne klogere på de forskellige merkantile brancheretninger der er i lokalområdet, hvad man laver i de enkelte virksomheder og hvilke forventninger der er til eleverne. 

Næste Branchedag er i foråret 2019. Vil du med?  


Realkompetencevurderingens grupperinger

EUV 1
Du bliver placeret i EUV 1, hvis du har mindst to års relevant og godkendt erhvervserfaring. Du skal ikke tage grundforløbet og heller ikke i praktik. Du skal kun følge skoleugerne på hovedforløbet - som regel 8 -15 uger fordelt over ½ år. Skoleforløbene er SU-berettiget.  Mellem skoleforløbene er du selvforsørgende. Har du valgt en kontoruddannelse, og har du ikke en studentereksamen/HF, skal du tage det studieforberedende år på EUX inden skoleperioderne. 

EUV 2 
Har du en anden uddannelse og/eller relevant erhvervserfaring i mindre end to år, skal du tage grundforløbet eller dele af det. Dit hovedforløb bliver forkortet i forhold til meritgivende uddannelse og/eller erhvervserfaring. 

EUV 3
Hvis du ikke har en anden uddannelse og heller ikke har relevant erhvervserfaring inden for den uddannelse, som du skal i gang med, bliver du placeret i EUV 3. Du får et ordinært uddannelsesforløb som unge under 25 år. 

Lenette Hein
Lenette Hein (LNHN)
Assistent
lnhn@fhavnhs.dk
9620 5508

Særlige regler for voksne elever

For virksomheder
Vælger I at ansætte en voksenelev, skal I være særligt opmærksomme på at eleven skal have en anden løn og at eleven skal realkompetencevurderes inden ansættelsen gennemføres. 

For voksenelever
Alle over 25 år skal have lavet en realkompetencevurdering (RKV), når de tilmelder sig grundforløbet til EUD, Maritim Business EUX eller EUS, samt hvis en elev skal i gang med et hovedforløb. 

Du kan også tilmelde dig en RKV uden at være tilmeldt en uddannelse, hvis du ønsker afklaring af dine kompetencer inden for det merkantile uddannelsesområde; kontor, handel og forretningsservice. 

En RKV placerer dig i en bestemt gruppe, henholdsvis EUV 1, 2 eller 3 (Erhvervsuddannelse for voksne gruppe 1, 2 eller 3). På baggrund af denne placering får du udleveret en uddannelsesplan, som beskriver, hvordan uddannelsen kommer til at se ud. Den skal du bruge, når du søger elevplads, eller når du skal have godkendt sin praktikaftale på den skole, hvor du skal tage hovedforløbet på. 

Relevant erhvervserfaring skal som udgangspunkt være i en godkendt virksomhed inden for den uddannelse, du har tilmeldt dig, og erhvervserfaringen må ikke være mere end fem år gammel. 

Form et stærkt stillingsopslag

  1. En fængende overskrift
    Skab opmærksomhed allerede i overskriften ved at være konkret og interessant. 

  2. Beskriv, hvad virksomheden søger
    Hvilke kvalifikationer forventer I, at jeres elev har? 
    Skriv gerne personligt til eleven. Skriv f.eks. "Hos [virksomhed] er arbejdsopgaverne meget forskellige, derfor forventer vi, at du..." 

  3. Beskriv, hvad arbejdet går ud på
    Beskriv arbejdet og virksomhedens forventninger til eleven.

  4. Gør stillingsopslaget levende
    Billeder siger mere end tusind ord. Indsæt et flot topbillede, virksomhedens logo og eventuelt et billede af virksomhedens geogratiske lokation, i stillingsopslaget. 

  5. Hvordan vil I gerne modtage ansøgningerne?
    Beskriv, hvordan I vil have kandidaterne søger elevstillingen. Indsæt eventuelt en kontaktperson, som kan besvare spørgsmål fra eleverne. 

 

Rådgivning til jobopslag

Praktikpladskonsulenten rådgiver og sparrer med virksomheder, når de skal udarbejde et stillingsopslag til en elevstilling. Praktikpladskonsulenten sikrer, at stillingsopslaget indeholder korrekte oplysninger som; krav til eleverne. 

Send jeres stillingsopslag til Praktikservice.

 

Kathrine Astrupgaard Münter
Kathrine Astrupgaard Münter (KAMU)
Marketing- og kommunikationsansvarlig, praktikkonsulent, uddannelsesleder
kamu@fhavnhs.dk
2725 8524

Oplæg for elever

En god måde at rekruttere på, er at fortælle eleverne om virksomheden og mulighederne ved at blive elev hos jer. I har mulighed for at holde et oplæg for skolens afgangselever. 

Er I interesseret i at holde et oplæg, på Frederikshavn Handelsskole? 

Brian Andersson
Brian Andersson (BAN)
Direktør
ban@fhavnhs.dk
2131 6033