Dimissionstale 2018

Gad vide, hvad der foregår i Jeres hoveder lige nu - kære dimittender. Ikke fordi, der nødvendigvis skal foregå noget. I dag kan I med god samvittighed tage det helt roligt. I skal hverken performe eller præstere. I dag er I rampelyset for os alle – forældre, lærere, Mik og mig. Så nyd det. Men jeg ser gerne I synger med på sangene.

 

Så slå blot ørerne ud. Jeg har glædet mig helt vildt til at være sammen med Jer her i dag. Til at holde årets vigtigste tale.

 

Så jeg har tænkt mig om. Vendt og drejet ordene. Forsøgt at være mundret og meningsfuld på samme tid. Få fortalt Jer, at I har intet at frygte – fordi I mere end nogensinde er så forberedte til at tackle næsten, hvad som helst I vil møde af forhindringer på Jeres vej.

 

I år har min ledetråd og røde tråd været historien om Klods Hans. I kender den godt. Historien om, hvordan man får succes ved at gøre tingene anderledes. Skrevet af Danmarks mest succesrige forfatter. Oversat til utallige sprog. Kinesere, Japanere, europæere, amerikanere og mange andre kender Andersen og eventyrerne. Han er mere kendt end Laudrup.

 

Og det er jo underligt. Fordi eventyrerne er meget mærkelige. Og de handler aldrig om det, der står i teksten. For det er kun et billede eller metafor for noget andet. Som nu Klods Hans, der handler om, hvordan man ved hjælp af en død krage, en udslidt træsko og noget mudder vinder prinsessen og det hele kongerige.

 

Og det selvom hans 2 ældre brødre og konkurrenter i kampen om prinsessen er langt bedre klædt på til at vinde prinsessen. De har en bedre uddannelse. De står materielt stærkere – rider på 2 flotte heste til slottet. Heste, som faderen har foræret dem - medens Klods Hans må nøjes med sin egen gedebuk.

 

Det er godt nok svært at forstå, hvorfor prinsessen vælger den tilsyneladende udannede, ubegavede og ulærde Klods Hans. Uforskammet er han også. For da prinsessen har sagt, at det er ham, hun vil have, så kaster han mudder i hovedet på oldermanden, som var den tids direktør for DE eller DI.

 

Men når vi alligevel elsker Klods Hans – uanset hvor vi er på kloden, og uanset hvor vi er i tid – så er det nok, fordi vi hver især holder af dem, der tør, er og vil være anderledes. Dem der kommer fra neden af, og er som folk er flest. Og som giver fanden i, hvordan man plejer at gøre. Ja oven i købet gør nar af dem, der er, eller tror de er noget.

 

Og se det kan vi forholde os til i dag. Som oftest vælger vi de pæne brødre - for dem kender vi, og det plejer vi at gøre. De lyder kloge og har ofte gode og lange uddannelser.    

 

Men så sker det. Vi orker ikke de bedrevidende og arrogante brødre længere. Vi vil ikke længere belæres om, hvad de synes, vi skal tro og tænke. Ser os om efter en Klods Hans.

 

Som i USA, hvor Donald Trumps kommer ridende ind i Det hvide Hus på gedebukken. Eller komikeren Beppe Grillos i Italien, der startede en protestbevægelse, som vælgerne var vilde med – og som i dag er en del af regeringen.  Eller Makron i Frankrig. Eller Uffe Elbæk og Jacob Haugaard i Danmark.

 

De er friske og fornyende, og de er i hvert fald anderledes end brødrene og de traditionelle politikere. De gør ting anderledes. Siger tingene anderledes. Og de vinder folket og prinsessen, fordi de er impulsive, overraskende og virker ærlige.  

 

Der er flere budskaber i eventyret. Det første budskab er, at vi skal turde sige de bedrevidende og konventionerne imod. Turde være oprigtig mod os selv. Vove det ene øje og gribe ordet og nuet i luften, tage det til sig og få noget nyt ud af det.

 

Og når vi ser en død krage, en ødelagt træsko og noget mudder – så skal vi som Klods Hans se noget helt andet. Han ser muligheder. Han kombinerer dagens ret på slottet – som den dag er hanekyllinger – med hans døde krage. Og hvis der – som i eventyret - lige mangler en stegegryde, så gør det ikke noget. For den udslidte træsko kan sagtens gøre det ud for en stegepande. Om det så er sovsen, så har han svar på det.

 

Prøv at forestille Jer en tid for meget længe siden – sådan cirka for 20 år, da I kom til verden. De første mobiltelefoner målrettet almindelige mennesker var så småt ved at blive lanceret. Som et supplement til datidens stationære dreje- og trykknaptelefoner, som var forbundet med hinanden gennem nedgravede kobberkabler. Og som kan ses på Nationalmuseet.

 

Jeg kan huske, at min søn ønskede sig en mobil i julegave i 2000 – og det fik han. Det gjorde storesøsteren ikke. Sådan noget pjat skulle hun aldrig have. De ord har hun siden fortrudt noget så inderligt. Men hun fik en flot bluse – tror jeg nok.

 

Hvis nogen dengang havde sagt, at om ganske få år ville mobiltelefonen være allemandseje - selv i klodens fattigste lande. Og at man kunne tale med hinanden overalt på kloden uden begrænsninger og til næsten ingen penge. Så havde telefonselskaberne rystet på hovedet og set mere mening i at stege en krage sammen med hanekyllinger.

 

Hvis nogen havde sagt, at man om få år kunne tage lige så gode billeder og film med sin mobil, som med et kamera – så havde Kodak og de andre store kameraproducenter rystet på hovedet. For sent fattede de, hvad der skete. Som dinosaurerne uddøde de i løbet af kort tid. 

 

Hvis nogen havde sagt, at om få år var den lille mobil hver mands egen bankrådgiver og betalingsmiddel, ville mange i finanssektoren havde fundet et nyt job, inden de blev afskediget.

 

Hvis nogen havde sagt, at alt verdens kommunikation – fra mail, sms, mms, facebook, instagram til google og andre søgemaskiner – kunne proppes ned i en lille bitte mobil, så havde man ikke bare taget sig til hovedet, man havde spærret fantasten inde på den lukkede afdeling.

 

Hvis nogen havde sagt – ja jeg kunne blive ved. Se blot på den efterhånden uendelige mængde af app’er, der er på Jeres mobil – eller iphone og smartphone som mobilen hedder i dag. Og der kommer nye til - næsten hver dag. 

 

Og det her var kun eksempler på, hvad en lille mobil kunne ændre i løbet af ganske kort tid. For den ændrede også meget andet. Bare tænk på vores omgang med hinanden. Jeg ser mennesker, der hellere fordyber sig i sin mobilverden, end de taler sammen med ham eller hende, de sidder lige overfor. Selv når familien er samlet, er smartphonen i mange hjem det nye overhoved.

 

Smartphonen er kun et eksempel på den nye digitale udvikling. Udviklingshastigheden inden for stort set alt, sker i dag næsten eksponentielt. Teknologien er i eksplosiv vækst. Inden for alle brancher og sektorer. Og intet tyder på, at det vil stoppe.

 

Digitale løsninger vil overalt forbedre vores job- og livsmuligheder. Robotteknologi, 3D-printere og kunstig intelligens vil revolutionere fremtidens arbejdsmarked og vil ændre på alt det, vi kender til i dag.

 

Jeg kan se frem til en verden, hvor alverdens hjælpemidler vil gøre min tilværelse meget nemmere. Og har jeg det skidt en dag, så kan jeg tale med et kunstigt menneske, der er forbundet med klodens medicinske databaser, og som i løbet af et splitsekund kan give mig en diagnose og samtidig fortælle, hvad jeg skal gøre.

 

Men ikke kun læger vil blive fritaget for rutinemæssige job. Det vil også gælde for revisorer, advokater, ingeniører, lærere og andre højtuddannede.

 

Men også mennesker uden den store uddannelse, vil få det svært. Chauffører vil skulle skifte job, når de førerløse biler og lastbiler bliver gængse – ligesom postbudene skulle, da vi skiftede brevene ud med mails.

 

Måske kan én og anden frygte, om der så også bliver et job til mig, når nu så mange job forsvinder. Jeg kan kun sige, at det bestemmer I selv.

 

Jeg har en mor, der for år siden bestemte sig for, at nu havde hun lært nok. Hun sagde simpelthen stop for alt ny teknologi. Mente, at når man er 86, så er man fredet. Men selv for hende går det ikke. Hun vil jo følge med i børnene og børnebørnenes liv. Så hun sidder hverdag troligt med sin iPad og følger opdateringerne på facebook. Som en af de sidste i Danmark har hun opgivet kontanterne til fordel for et betalingskort.

 

Det hele er sket fodslæbende og i trods. Hun har ganske enkelt svært ved at erkende, at alle de gode kompetencer og kvalifikationer hun gennem et langt liv har tilegnet sig, ikke længere slår til.

 

Og det går såmænd nok alligevel, når man er 86 og ikke har langt igen på denne jord.

 

Men det går ikke, hvis man er 65 eller 55 eller 45 eller yngre. Enten er man med, eller også er man stået af i et stille håb om, at det nok går over med alt den fornyelse, og i et fromt håb om, at alt kan blive ved det gamle. Men det gør det ikke.

 

Det er det andet budskab i Klods Hans. Dengang eventyret blev skrevet forandrede verden sig i en hast og på en radikal måde, som ingen nogen sinde havde oplevet før. Det ved I jo fra Jeres historieundervisning om dengang den industrielle revolution tog fart og fra Danmarks overgang fra enevælde til demokrati.

 

Klods Hans ved, at i der i det 19. århundredes nye verden skal nyt til. Det havde brødrene ikke erkendt. Deraf kan man lære, at når forandringer nærmest står i kø for at komme til, så er det forandringerne, man skal forholde sig til og ikke det, der var.

 

I praksis handler det om, at man altid vil være nybegynder. Det synes nogen er sjovt, andre finder det anstrengende.

 

Og det er jo Jeres store held. I er vokset op i og med en tid, hvor forandringer er det normale og stilstand det unormale. Det giver Jer et mentalt forspring i forhold til Jeres forældre og bedsteforældre, der som regel har haft god tid til at lære og mestre forandringer – fordi udviklingen ikke gik så hurtigt som i dag.

 

Brug den fordel. Bliv verdensmestre i at være nybegyndere. Tag teknologien til Jer. Den vil give en masse job. For nogen skal få ideerne og lave teknologien. De samme eller andre skal udtænke smarte anvendelser af den, installere den, sikre den og lære os den.

 

Sådan bliver det. I vil ikke få megen hjælp fra dem, der er ældre end Jer. For de ved jo ikke mere, end I gør. I hvert fald ikke om teknologiens muligheder. At de så ved og kan så meget andet. Ja det er en anden sag. Og den vil jeg bruge, den sidste del af min tale på. For den er næsten lige så vigtig.

 

Jeres forældre har gjort deres til, at I er, hvor I er i dag. Med kærlighed, omsorg og ind imellem urimelig forkælelse har de gelejdet Jer gennem børne- og ungdomsårene. Beskyttet Jer, holdt Jer i hånden, tilgivet Jeres fejltrin og båret over med teenagerens lunefuldhed. De har været den røde tråd i Jeres liv – og dem, der har givet Jer kraft og energi til at komme gennem livet og videre i livet.  

 

Til at få den gode uddannelse, som I om lidt får bevis på. Den er rigtig god. Den er et super godt afsæt til den næste uddannelse. For I skal have en uddannelse mere. Gerne med noget Klods Hans indbygget, så I samler den døde krage op, når I ser den, fordi I ser muligheder i den, som ingen andre ser.

 

Der er kun et at sige. Kom nu i gang. De af Jer, der ikke er helt klar til en teoretisk uddannelse, kunne starte med en faglig uddannelse.

 

Min søn, Jeppe – sad her på scenen for 12 år siden – og vidste ikke, hvad han ville. Han trængte til et sabbatår – sagde han. Og så ville han gerne til København, hvor hans storebror – i hans øjne - levede et attraktivt liv i storbyens oaser og minefelter.

 

Så jeg overtalte ham til at søge en elevplads i den finansielle sektor. Så fik han både uddannelse, oplevelser, sabbatår og København på samme tid. Det samme gjorde hans kammerat. Sammen fik de 2 en dyr lejlighed. Men de fik elevløn, og de var 2 om huslejen. Så det gik.

 

I 2008 afsluttede han elevuddannelsen – han vidste nu, at han ville på CBS. Men kom ikke ind. I stedet begyndte han på en videregående uddannelse på Roskilde Universitet. Og det var lige ham – men det vidste han ikke, inden han gik i gang.

 

Han blev kandidat i 2013. Og fik job, inden han var færdiguddannet – blandt andet fordi der på hans cv stod en faglig uddannelse. I dag har han et indholdsrigt og vellønnet job i arbejdsgiverorganisationen - Dansk Erhverv.

 

Så kap bare navlestrengen – selvom det er svært at sige farvel til det uforpligtende liv. Til mor og far og hjemmets tryghed. Til sin by.

 

Men så er det heller ikke sværere. Det er også rigtigt sjovt at starte på sit eget. I en ny by, i egen bolig og nye omgivelser. Dertil glæden ved at kunne selv. Møde nye mennesker. Få ny viden og få kendskab til nye fag og nye områder af livet. 

 

Jeg burde ikke opfordre Jer til at tage af sted. Alt for mange unge forlader vores landsdel. Alligevel opfordrer jeg Jer til at tage af sted. Få lært noget, blive dygtige og kom så tilbage.

 

Der bliver brug for Jer i Frederikshavn. Så kom hjem igen, når I er færdiguddannede, og når I er blevet mætte af storbyen og cafelivet.

 

Tag kæresten med – eller kom alene og find en kæreste.

 

Vi tilbyder gode job. Frederikshavn Kommune er i en rivende udvikling. De maritime erhverv er i vækst. Ligesom mange andre er det. Og der er attraktive job – både kendte og nye der kommer til.

 

Og hvis drømmejobbet ikke er der – så kom og lav det. Desuden tilbyder vi gode, rummelige og billige boliger.

 

Og så tilbyder vi Jer bedsteforældre til at passe Jeres børn. Kan I forlange mere?

 

Kære dimittender, kære forældre, bedsteforældre, søskende, kærester, venner og bestyrelsesmedlemmer, lærere og medarbejdere på handelsgymnasiet. Så nåede jeg til vejs ende med min fortælling på denne helt særlige dag. Ja – måske årets bedste dag.

 

Kære dimittender, det har været så godt og dejligt at følge Jer og være sammen med Jer de sidste 3 år.

 

God sommer til Jer alle.