HANDEL OG SERVICE

DU KOMMER TIL AT LÆRE OM:

  • Kundeekspedition
  • Vareeksponering
  • Kundetyper og butiksindretning
  • Vareregistrering
  • Markedsføring
  • Økonomi
  • Dekoration

Erhvervstemaet Handel og service giver dig en grundig introduktion til de opgaver, du kommer til at læse i detailhandlen, hvad enten det er i et supermarked, i et varehus eller i en specialbutik. 

Gennem uddannelsen fokuserer vi på din personlige udvikling og fremtræden - f.eks. det at være serviceminded, at samarbejde og kunne håndtere konflikter på en god måde. 

Alt sammen noget du kan bruge, når du skal søge job eller i gang med videre uddannelse.

I erhvervstræningen får du bl.a. kendskab til virksomhedens varer, butiksindretning, butiksdekoration og hvordan man gør kassen op.

Erhvervstræning, fag og andre aktiviteter
Din erhverstræning kan foregå i store og små detailvirksomheder; f.eks. supermarkeder, byggemarkeder, specialbutikker mv.

På den Kombinerede Ungdomsuddannelse - KUU bliver du tilbudt undervisning i forskellige fag, som er relevante i forhold til dit erhvervstema.
Der tilbydes undervisning i følgende fag:

  • Dansk
  • Matematik
  • Samfundsfag
  • Engelsk

Det er ikke sikkert du skal have alle fagene, men for at færdiggøre din uddannelse til erhvervsassistent, skal du bestå to fag på D-niveau. Heraf skal det ene fag være dansk. Det andet fag aftaler du med din vejleder på uddannelsen.

Job
Som færdig erhvervsassistent kan du varetage job som medhjælper i forskellige typer detailvirksomheder.

Uddannelsens længde
Op til to år.

Vil du optages på den Kombinerede Ungdomsuddannelse - KUU eller har du behov for personlig vejledning, så står vi klar til at hjælpe dig videre.