Handelsskolens historie

Det er ikke af stædighed og manglende udsyn, at Frederikshavn Handelsskole har sagt pænt nej til flere frierier. Men fordi det vil skade mere end det vil gavne, hvis endnu en selvstændig institution forsvandt i centraliseringens opslugende hav og endte som en aflægger af en anden institution. Læs historien om Frederikshavn Handelsskole...

Den tidlige historie

Det hele begyndte i slutningen af det 19. århundrede. Dengang var det landbruget, der determinerede udviklingen. Landbrugets vilkår, normer og økonomi var retningsvisende for danskerne langt op i det 20. århundrede. Men noget nyt var på vej. Industrialisering, specialisering, urbanisering og en revolutionerende infrastruktur gav input til, at vældige forandringer kunne finde sted i det 20. århundrede.

Købmandsgårdene havde længe haft noget, der lignede eneret på handelen. Forandringer var på vej. Industriprodukter, specialisering og nye produkter gav plads til specialhandel og endnu mere dagligvarehandel i de hastigt voksende provinsbyer. Håndværkerne havde traditionelt samlet sig i lav.

Nu samlede handelen sig i handelsstandsforeninger, hvor formålet var at fremme handelens og de handlendes vilkår. Dygtige og fremsynede handelsfolk kunne der ikke blive for mange af.

Derfor besluttede handelsstandsforeninger over det ganske land sig for at etablere og drive handelsuddannelser. Således også i Frederikshavn. I 1897 fik byen sin egen handelsuddannelse. Dengang og i meget lang tid frem var handelsuddannelsen en aftenskole, som lærlinge og elever deltog i efter normal arbejdstid. 

Frederikshavn Handelsskole

Handelsskolen i moderne tid

Slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne markerer indgangen til moderne tid – og definitiv afsked med det traditionelle landbrug. Industrialiseringen havde fuld fart på. I landbruget begyndte industrialiseringen med mekaniseringen i begyndelsen af 50’erne efterfulgt af industriel specialisering af såvel planteavl som husdyrbrug. Ligeledes var der vækst og automatisering i industrien. Også detailhandelen undergik store forandringer. Supermarkeder, blandinger af dagligvare- og specialbutikker og koncentration af butikker i centre så dagens lys. Nye kundegrupper kom til – teenagere, kvinder med egen indtægt og mobile forbrugere.

Dertil kom en større selvbevidsthed blandt detailhandlens ansatte kombineret med et stort behov for uddannelse. Det var ikke længere nok at have en handelsuddannelse, der fandt sted om aftenen og om vinteren – og som i det store og hele fungerede som en slags pendant til landsbyskolerne. Ligesom landsbyerne ikke længere kunne have sin egen skole, kunne hver lille provinsby ej heller have sin handelsskole.

Derfor blev 200 handelsskoler reduceret til cirka 60 handelsskoler i Danmark. Dermed var det slut med aftenskolen. Skolerne skulle være professionelle handelsskoler, hvor undervisningen foregik om dagen i egne bygninger. Handelsstandsforeningerne hverken kunne eller ville være aktører i denne udvikling.

Handelsskolerne blev ændret til selvejende institutioner med egen bestyrelse. Frederikshavn Handelsskole blev fusioneret med handelsskolerne i Sæby og Skagen – og fik egne bygninger i Kirkegade i en tidligere folkeskole fra 1900.

Vækst, vækst og atter vækst

I 1970’erne, 1980’erne og første halvdel af 1990’erne oplevede Frederikshavn et sandt boom i detailhandlen. Den generelle velstandsstigning var en forklaring. En anden forklaring var, at Frederikshavn virkede som en eksotisk magnet for nordmænd og svenskere. Færgernes toldfrie salg spillede en ikke uvæsentlig rolle. Endelig var der en pæn befolkningstilvækst i perioden.

I samme periode blev de offentlige institutioner større og byens store virksomheder ansatte i stigende grad flere og flere mennesker til administration og service. Og fra den store verden kom specialister for at servicere byens industrivirksomheder. Det gav god økonomi for hotellerne og restauranterne.

Derved fik Frederikshavn Handelsskole en central rolle som uddannelsesleverandør til service, handel og administration. Det handlede om at uddanne unge, der kunne modsvare efterspørgslen efter mere arbejdskraft. Og det handlede om at efteruddanne ansatte, så de blev i stand til at lede og drive virksomheder i et moderne samfund.

Uddannelseskonceptet var enkelt. Unge mennesker med ønske om en merkantil fremtid indledte uddannelsen med et år på handelsskolen. Derefter valgte eleven enten 2 år i praktik eller 2 år på højere handelseksamen (HHX).

Når det handlede om voksne mennesker var merkonomuddannelsen det helt store trækplaster. Men også hd-studiets 1. del trak. Det var karakteristisk, at alle handelsskolens uddannelser var eksamensrettede, uanset om de var målrettet unge eller ansatte.

Frederikshavn Handelsskole voksede i perioden ud over alle rammer. I 1968 fik skolen sin første tilbygning – en undervisningsfløj, der rummede 16 undervisningslokaler. I 1981 blev yderligere en fløj taget i brug med 9 undervisningslokaler. Og i 1989 blev det til en ny kantinebygning til de mange elever, som indtil da havde spist i 3 og 4 holds drift oppe under taget på den gamle bygning. I samme periode måtte skolen adskillige gange ty til lejede lokaler i byens folkeskoler.

Godt nok var handelsskolerne formelt selvejende institutioner. I praksis var der tale om statsskoler finansieret og drevet af Undervisningsministeriet. Selvstyret var begrænset til at få godkendt klasser og få byggeønsker på finansloven. Det var et stift og ufleksibelt system, der savnede den nødvendige dynamik til at modsvare efterspørgslen fra et samfund i opbrud.

Moderniteten under forandring

I 1990’erne og 00’erne gennemlevede Frederikshavn strukturelle forandringer i omfang og hastighed, som kun få andre byer har oplevet.

Byens sværindustrielle stoltheder og mastodonter forsvandt for evigt. Danyard, Ørskov og B&W MAN var ikke bare lokalkendte virksomheder – det var nationale klenodier kendte over hele kloden. Det toldfrie salg forsvandt, og dermed også mange nordmænds og svenskeres incitament til endagsrejser over Skagerak og Kattegat. Den danske krones styrke overfor norske og svenske kroner bidrog yderligere til, at svensk og norsk blev talt og hørt sjældnere og sjældnere i Frederikshavn. Sidst kom de store offentlige centraliseringsreformer i 00’erne. For Frederikshavn betød det slut med helt centrale institutioner som egen politistation, domhus, sygehus, Arbejdsformidling og told og skat.

Solide offentlige institutioner som determinerede en provinsby forsvandt i løbet af ganske få år. Kun flåden blev – og kun fordi den ikke kunne flyttes. Heldigvis var der en modgående bevægelse. Maritime erhverv og kompetencer blev styrket. Det samme blev andre industrier og serviceerhverv.

Det forhindrede imidlertid ikke, at fremgang og vækst i befolkningstal i løbet af ganske få år blev afløst af afvandring. Desværre var det de unge, der forsvandt. Frederikshavn blev en del af udkant Danmark.

Selveje og selvstyre

Frederikshavn Handelsskole tilpassede sig omstillingen godt hjulpet af erhvervsskoleloven fra 1991. Tidligere tiders statsstyring blev afløst af selvstyre baseret på tilskud pr elev/kursist. Mere kendt som taxametersystemet, der belønner aktivitet og straffer passivitet.

For skolen var det en kærkommen reform. Den gav mulighed for at kompensere et faldende elevgrundlag på ungdomsuddannelserne med en større aktivitet på efteruddannelsesområdet.

I den store omstillingsperiode i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne var der behov for en helt ekstraordinær indsats for så hurtigt som muligt at efteruddanne de mange ledige til jobs i nye industrier, serviceerhverv og plejesektor. Dertil kom hele IT-revolutionen. Behovet for grundlæggende IT-færdigheder var næsten umætteligt. Og det var behovet også for lokaler og bygninger. Derfor kunne skolens Kursusafdeling i 2000 indvie en usædvanlig flot bygning til at imødekomme tidens og fremtidens behov. Der var af naturlige grunde fokus på efteruddannelser. Men der var også fokus på at fastholde unge i Vendsyssel. Derfor gennemførte skolen i en periode flere korte videregående uddannelser.

Den 1-årige hh med et særligt ungarsk og engelsk islæt var i flere år meget populær.

Derudover gennemførte skolen over en periode markedsøkonomuddannelsen, datamatikeruddannelsen og en særlig akademiuddannelse baseret på sprog og udenlandsophold. Uddannelserne gennemføres i dag i Aalborg på University College.

Den populære 1-årige hh forsvandt i forbindelse med gymnasiereformen i 2005. De øvrige korterevarende uddannelser kunne ej heller fortsættes. Rekrutteringsgrundlaget var ikke længere til stede. Unge mennesker foretrak de større byer.

I begyndelsen af 00’erne var det evident for enhver, at det var slut med de store ungdomsårgange. Tiden havde også vist, at det var mere end vanskeligt at øge overgangsfrekvensen til de merkantile ungdomsuddannelser. Derfor blev alle skolens uddannelser samlet i Kirkegade. Parentetisk skal blot bemærkes, at hg (merkantile erhvervsuddannelser) siden 1997 havde haft deres egen domicil på Baldersvej i udkanten af Frederikshavn.

Klar til 2010'erne

Kun moderne skoler med stærke kulturer og værdier kan gøre sig håb om at være en del af fremtiden. Derfor blev der i 00’erne bundfældet meget stærke værdier, der var og er retnings- og handlingsgivende for skolens ledelse og medarbejdere. Værdier - som blev en naturlig del af skolens mål og strategier.

Værdierne - nærvær, ligeværd og initiativ - determinerer adfærd, samvær, ledelse og kommunikation. Værdierne har år for år vundet i styrke og udtryk. I trivselsundersøgelsen i 2010 udtrykte samtlige medarbejderne, at de var stolte over skolen, og at de var tilfredse med arbejdspladsen. Tættere på en fantastisk arbejdsplads kan man næppe komme. Tættere på et stærkt adgangskort til fremtiden kommer man ikke.

Stærke værdier omsat i kvalitet er et helt afgørende parameter for at overleve i udkantsområde med markante fald i ungdomsårgangene. Imidlertid er tale og pæne ord ikke nok. Måling og dokumentation skal vise, at der er hold i værdierne.

Derfor besluttede skolen at deltage i et landsdækkende benchmarking projekt, der hvert år målte elevernes tilfredshed med skolen.

I samme åndedrag besluttede skolens ledelse at følge op på trivselsundersøgelserne og lytte til elevernes udsagn.

Derfor har skolen i sidste halvdel af 00’erne investeret i IT, bygninger (en renoveret og ombygget gymnasiebygning fra 2007 og en nyrenoveret hg-bygning fra 2009), efteruddannelse af lærere, inventar og apparatur og meget andet.

Elevernes reaktion har været anerkendelse og ros til skolens lærere, tap’ere, kantine og ledelse. I 2010 blev skolen bedømt som Danmarks tredje bedste handelsskole. Værdierne har for alvor slået igennem.

Kvalitetsarbejdet fortsætter naturligvis de kommende år. Målet er fortsat at være mellem Danmarks 5 bedste handelsskoler. Og gerne den bedste.

Frederikshavn Handelsskole er derfor klar til 2010’erne. Vidende om, at det kræver stor indsats at fastholde det nuværende antal elever – fordi demografien kræver, at skolen vinder markedsandele fra de andre ungdomsuddannelser.

Symbiose af teori og praksis

Skolen er ikke kun stærk på ungdomsuddannelser. Skolen er mindst lige så stærk på efteruddannelsesområdet. Der er bud efter CoLearnings særlige kunnen og viden for ledere og ansatte i store offentlige og private virksomheder. Både i Nordjylland og i det øvrige Danmark.

CoLearnings undervisning og uddannelse af ledere og medarbejdere baseres på en symbiose af teori og praksis, der skaber værdi for ansatte og virksomheder. Skolen har valgt en netværksorganisation til at løse fremtidens opgaver. Det er en særlig styrke, at CoLearnings leder altid kan sætte det rigtige hold til den foreliggende opgave.

Blandingen af egne og eksterne undervisere betyder, at der er en betydelig fleksibilitet, når det handler om at tage opgaver ind på såvel nye som kendte områder. Ligeledes er der fleksibilitet, når det handler om kompetencer, sted og tid.

Sin egen

Frederikshavn Handelsskole er fortsat sin egen. Fordi skolen har noget at byde på. Ungdomsuddannelser i særklasse. Efteruddannelser tilpasset tiden, behovet og området. Synlighed og tilstedeværelse i byens foreningsliv og borgernes bevidsthed. Stærke værdier, der har vist deres holdbarhed og effekt. Alle kan med rette være stolte af Frederikshavn Handelsskole.

Så det er ikke af stædighed og manglende udsyn, at Frederikshavn Handelsskole har sagt pænt nej til flere frierier. Men fordi det vil skade mere end det vil gavne, hvis endnu en selvstændig institution forsvandt i centraliseringens opslugende hav og endte som en ubetydelig aflægger af en anden institution.