Onsdag aften var godt 180 unge og deres forældre mødt op til Åbent hus på Frederikshavn Handelsskole for at høre om handelsgymnasiet HHX samt erhvervsuddannelserne EUD og EUX Business.
Auditoriet var fyldt med interesserede unge og deres forældre, der først fik en gennemgang af HHX-handelsgymnasiet, dens fem studieretninger og livet på Frederikshavn Handelsskole. De kunne også høre om EUD Business, der sigter mod en uddannelse inden for detail eller handel og den toårige EUX Business, der både giver adgang til en læreplads inden for kontor, handel og detail eller til videregående uddannelser.
Måske vigtigst af alt kunne de også høre om uddannelserne og studietiden fra nuværende og tidligere elever.
Emil Kajgaard blev HHX student i 2022 og var fløjet hjem fra København, hvor han læser International Business på CBS:
Frederikshavn Handelsskole har mange globale aktiviteter og er Erasmus+ akkrediteret, som giver elever mulighed for at søge ekstra rejseaktiviteter under studiet. Efter studietiden er der mulighed for praktik i udlandet eller søge et legat om et års studier på Brigham Young University i USA.
Der var også besøg af Thomas Vestergaard, der er udlært inden for EUD detail og i en alder af 20 år er blevet driftschef i Føtex Frederikshavn:
Der var også besøg af en professionel fodboldspiller – Karen Nonboe, der blev HHX student i sommeren 2024 og siden har været på kontrakt hos Fortuna Hjørring. På Frederikshavn Handelsskole var hun tilknyttet Sportsakademiet, som er en mulighed på alle skolens uddannelser. Skolen er Team Danmark partner, og man får som sportselev tilrettelagt sin undervisning, så der er tid til morgentræning og plads til turneringer med mere.
For direktør Brian Andersson var det en vellykket aften, som forhåbentlig har klædt de unge bedre på til at træffe et valg om ungdomsuddannelse:
Der er ansøgningsfrist til ungdomsuddannelser den 1. marts. Var man forhindret i at komme til åbent hus eller har spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Frederikshavn Handelsskole.
Billede 1 og 2: Auditoriet åbent hus
Billede 3: Emil Kajgaard var taget turen hjem fra København for at fortælle om sin studietid på Frederikshavn Handelsskole
Kirkegade 9
9900 Frederikshavn