Frederikshavn Handelsskole
Kirkegade 9 - 9900 Frederikshavn

Otte nye el ladestandere

Elever, kursister, personale og andre bilister kan nu få ladet elbilen op i otte nye ladestandere hos Frederikshavn Handelsskole, der har flere grønne tiltag på vej.

I dagtimerne mellem kl. 07.00 og 15.00 er det personer med tilknytning til Uddannelsescenter Frederikshavn på Kirkegade, der får glæde af de nye ladestandere. Her ligger – foruden Frederikshavn Handelsskole – 10. Klassecentret og SOSU Nord. I det resterende tidsrum er de til frit brug for andre bilister, som ønsker en central parkering og har behov for at koble bilen til opladning.

  • Selvfølgelig skal vi også kunne tilbyde opladning af elbiler her på skolen, så det er dejligt, at standerne nu er i drift. Vi ser løbende på, hvor vi kan være en del af den grønne udvikling, og hvor vi kan reducere vores energiforbrug og forbrug i det hele taget, siger Brian Andersson, direktør Frederikshavn Handelsskole.

Frederikshavn Handelsskole er også i gang med at få opført et solcelleanlæg, som går i drift i 2023 og vil dække omkring 20 procent af skolens strømbrug med grøn strøm.

Også i undervisningen har Frederikshavn Handelsskole fokus på bæredygtighed, som skal være en naturlig del af alle fag. Ved at give eleverne viden og kompetencer om den bæredygtige dagsorden, skal de være med til at  agere som forandringsagenter ude i de enkelte virksomheder, når de skal ud på arbejdsmarkedet og navigere efter de nye bæredygtige standarder.

Senest nyt
19. juni 2026
Gennem Ny Mesterlære har Christian Møller Sørensen kombineret skole og a…
18. juni 2026
PRESSEMEDDELELSE DEN 18.06.2026 Hvordan skaber man en helt ny ungdomsudd…
4. maj 2026
𝐄𝐫𝐡𝐯𝐞𝐫𝐯𝐬𝐮𝐝𝐝𝐚𝐧𝐧𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫𝐧𝐞𝐬 𝐃𝐚𝐠 – 𝐞𝐫 𝐄𝐔𝐃 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐄𝐔𝐗 𝐁𝐮𝐬𝐢𝐧𝐞𝐬𝐬 𝐧𝐨𝐠𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐝𝐢𝐠? …
1. maj 2026
19-årige Emil Bjarnhof fra Dybvad læste til VVS-montør, men det føltes i…
20. april 2026
Til sommer skifter 19-årige Emil Kongsbak Rasmussen fra Sæby hverdagen p…

Tilmeld nyhedsbrev