Frederikshavn Handelsskole
Kirkegade 9 - 9900 Frederikshavn

Sådan får du som leder virksomhedens projekter godt i mål

Det kræver god projektledelse at sætte de rette kompetencer og ressourcer ind i et projekt og sikre fremdrift. Projektledelse er omdrejningspunktet i det akademimodul i ledelse, som Frederikshavn Handelsskole og UCN udbyder med start 10. januar.  

En af underviserne på akademimodulet Projektledelse er Nicolai Bo Pedersen, der driver konsulentvirksomheden HR Nord med base i Frederikshavn. Her rådgiver han virksomheder om ledelse, forretningsudvikling og HR. Han har før undervist på andre akademimoduler, og i forhold til Projektledelse trækker han blandt andet på sin erfaring med større projekter som uddannelseschef på Aalborg Handelsskole og personalechef i Salling.

  • Mit fokus vil være, hvordan vi optimerer projekterne ved hjælp af de modeller, vi arbejder med, og ikke mindst hvordan vi får medarbejderne til at løfte projekterne. Projektlederens rolle er ofte at være en tovholder, der trækker de bedste kompetencer og ressourcer ind i projekter, samtidig med at vedkommende fastholder overblik og fremdrift i projektet. Det er en disciplin, som man kan udvikle ved at få de rette værktøjer og den rigtige viden, fortæller Nicolai Bo Pedersen.

Man lærer i forløbet at analysere forudsætninger og rammer for styringen af et projekt. Og man vil få et indblik i sine egne styrker og udviklingspunkter, så man kan styre projekter succesfuldt.

  • Alle vores akademimoduler er praksisorienteret og et aktivt procesforløb. Det betyder, at deltagerne bliver trænet i teorien med udgangspunkt i deres egen erfaring, hverdag og realistiske projektsituationer, forklarer Finn Nielsen, underviser fra UCN Act2Learn.

Direktør Brian Andersson ser frem til opstarten af Projektledelse den 10. januar, som er et af flere akademimoduler, som skolen udbyder sammen med UCN Act2Learn i 2023.

  • Vi har opbygget et rigtig godt samarbejde med UCN om afviklingen af akademimodulerne lokalt. Og vi har fået en god tradition for at involvere dygtige, lokale kræfter, som har stor indsigt og erfaring i emnerne som i dette tilfælde, hvor vi har fået en kapacitet som Nicolai Bo Pedersen som underviser, siger Brian Andersson.

Al undervisning finder sted hos Frederikshavn Handelsskole. Modulet består af otte undervisningsdage med start 10. januar og eksamen den 27. februar.

 

Senest nyt
19. juni 2026
Gennem Ny Mesterlære har Christian Møller Sørensen kombineret skole og a…
18. juni 2026
PRESSEMEDDELELSE DEN 18.06.2026 Hvordan skaber man en helt ny ungdomsudd…
4. maj 2026
𝐄𝐫𝐡𝐯𝐞𝐫𝐯𝐬𝐮𝐝𝐝𝐚𝐧𝐧𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫𝐧𝐞𝐬 𝐃𝐚𝐠 – 𝐞𝐫 𝐄𝐔𝐃 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐄𝐔𝐗 𝐁𝐮𝐬𝐢𝐧𝐞𝐬𝐬 𝐧𝐨𝐠𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐝𝐢𝐠? …
1. maj 2026
19-årige Emil Bjarnhof fra Dybvad læste til VVS-montør, men det føltes i…
20. april 2026
Til sommer skifter 19-årige Emil Kongsbak Rasmussen fra Sæby hverdagen p…

Tilmeld nyhedsbrev