Det blev til en førsteplads for Magnus K. Lyng, Lucas L. Larsen og Elias L. Pedersen fra Frederikshavn Handelsskole i den regionale finale i Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for elever på ungdomsuddannelserne. Nu venter DM-finalen den 29. april. Deres produkt løser en udfordring i fiskeindustrien, hvor de alle har fritidsjob.
Magnus K. Lyng, Lucas L. Larsen og Elias L. Pedersen går i samme 2.g. HHX-klasse på handelsgymnasiet på Frederikshavn Handelsskole. Når de har fri, har de alle fritidsjob i fiskeindustrien i hjembyen Strandby.
Lucas og Elias arbejder begge hos Skagenfood, hvor de pakker måltidskasser og skovler is til nedkøling af fisk. Magnus arbejder hos Knud Thomsen Fiskeeksport, hvor han fx skovler is over de fisk, som købes på auktionen til videresalg.
Og herfra fik Magnus K. Lyng idéen til det produkt, som deres vindervirksomhed handler om:
Den idé kunne de andre to drenge sagtens se for sig, da de skulle idéudvikle på forretningskoncepter i faget Innovation. Det blev til virksomheden Nordic Ice System.
Drengene kan ikke forklare produktet nærmere i detaljer, da de har haft møde med Erhvervshus Nords iværksætterkonsulent, der har rådet dem til ikke at offentliggøre for meget om deres tanker, hvis de senere vil søge patent.
Fra teori til virkelighed
De tre drenge går i en HHX-klasse med studieretningen Iværksætteri, og hele klassen har derfor været med i Company Programme – et virkelighedsnært entreprenørskabsforløb for ungdomsuddannelserne, der udfordrer og styrker elevernes innovative kompetencer ved at arbejde med deres eget forretningskoncept. Fonden for Entreprenørskab afholder Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for elever på ungdomsuddannelserne, som kulmination på undervisningsforløbet i Company Programme.
I den indledende runde i slutningen af januar fik drengene en tredjeplads, som gav dem mod på at kaste sig endnu mere ind i arbejdet med deres idé. Det har båret frugt, da de i tirsdags endte med sejren ved den regionale finale i Aalborg og en præmie på 5.000 kroner.
Drengene er ikke kommet sovende til sejren. En masse arbejdstimer er lagt uden for skolen, hvor de sidder sammen og arbejder på deres projekt. De har besøgt isværket i Strandby, været på Hirtshals Havn og har spurgt 32 ansatte og 12 direktører i fiskeindustrien ind til deres løsning.
Den 29. april finder DM-finalen sted i København, hvor finalisternes idéer bedømt af erhvervs- og organisationsfolk. Drengene er i fuld gang med at finjustere deres præsentation og håber på en god oplevelse.
Ambitionen for Nordic Ice System rækker også udover et skoleprojekt og en DM-finale. Direkte adspurgt kigger drengene på hinanden og konstaterer:
Billeder
Billede 1: Fra præmieoverrækkelsen ved den regionale finale i Company Programme. Omgivet af dommerpanelet ses fra venstre: Magnus K. Lyng, Lucas L. Larsen og Elias L. Pedersen.
Billede 2: Nordic Ice Systems stand til konkurrencen.
Billede 3: Inspirationen kommer fra drengens fritidsjob i fiskeindustrien i Strandby. Her skovler Lucas L. Larsen is i kasser.
Kirkegade 9
9900 Frederikshavn