En erhvervsuddannelse er ikke kun en vej til et fag og et job. Det er også en vej til videreuddannelse.
Når du vælger en erhvervsuddannelse, får du både praktisk erfaring og faglige kompetencer, som du kan bruge direkte på arbejdsmarkedet. Og hvis du senere får lyst til at læse videre, har du også mulighed for det.
En EUD kan nemlig give adgang til en række videregående uddannelser. Det betyder, at du ikke behøver vælge mellem en praktisk uddannelse og muligheden for at læse videre. Du kan faktisk få begge dele.
Fx kan du på søge ind på flere videregående uddannelser på UCN med en erhvervsuddannelse. Din erhvervsuddannelse kan derfor være første skridt på vejen til fx en professionsuddannelse.
Det kan være en fordel at komme med erfaring fra en arbejdsplads og have prøvet dine fag af i virkeligheden. Du har allerede kendskab til en branche og ved måske også mere om, hvad du interesserer dig for.
På UCN’s side om EUD kan du se, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse giver for videreuddannelse.
Hvilke videregående uddannelser du kan søge, afhænger af den erhvervsuddannelse, du vælger. På Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser netop din EUD giver adgang til.
Måske har du brug for at supplere med et fag eller to for at få adgang til en bestemt uddannelse. Det kan også være en mulighed.
👉 Tjek dine muligheder på Adgangskortet:
https://www.ug.dk/adgangskortet/
Med en EUD kan du altså vælge flere veje: Du kan gå direkte ud i erhvervslivet, bygge videre med en videregående uddannelse – eller kombinere de to undervejs.
Det vigtigste er, at du vælger en uddannelse, der passer til dig og den måde, du bedst lærer på.
En EUD lukker ikke dørene til videreuddannelse. Den kan være starten på mange forskellige veje. 😊
Her kan du blandt andet møde Kristine, der er uddannet salgsassistent og ny læser til grafisk designteknolog på UCN:
Kirkegade 9
9900 Frederikshavn