Handelsuddannelsen giver dig en grundlæggende viden om handel med varer i store partier og forløb. Du lærer, hvordan du repræsenterer en virksomhed, når du handler med leverandører og kunder.
Vælg mellem fire specialer:
✔Digital Handel B2B
✔Handelsassistent, salg
✔Indkøbsassistent
✔Logistikassistent
Hvad laver en handelselev?
Som handelselev lærer du om salgsplanlægning – for eksempel; planlægning, gennemførsel og opfølgning på markedsføring og messedeltagelse – og at gennemføre markedsanalyser og undersøge konkurrencesituationer. Samtidig lærer du at indhente tilbud fra forskellige leverandører og at sammenligne pris og kvalitet på forskellige produkter.
Uddannelsens opbygning
Med et bestået EUD grundforløb i hånden, venter der dig to år i praktik i en virksomhed. I løbet af din elevtid veksler du mellem skoleophold og arbejde i virksomheden.
På skoleopholdene bliver du undervist i blandt andet salgsplanlægning, indkøb, logistik samt vare- og produktkendskab, med udgangspunkt i din hverdag ude i virksomheden.
Som afslutning på din uddannelse skal du skrive en fagprøve, hvor du viser, hvilke kompetencer du har fået igennem din toårige elevtid. Du skal formulere en problemstilling, fastsætte mål, gennemføre fagprøven i butikken og efterfølgende aflevere opgaven, inden du kan gå til eksamen og afslutte din uddannelse.
Kirkegade 9
9900 Frederikshavn