Elevrådet varetager elevernes interesser og ønsker, både når det gælder undervisning og studiemiljø, og skolen i det hele taget. Dermed er eleverne med til at diskutere elevundersøgelser, evaluere undervisningen og planlægge studenteraktiviteter i forbindelse med dimission og afslutning, samt mange andre spændende skolerelaterede opgaver.
Elevrådet arrangerer i løbet af året 3-4 fester. Den første fest ligger i starten af skoleåret.
Den anden fest er julefesten, som også er en aften, hvor gamle elever deltager.
Julefesten er årets største fest, og den bliver holdt i starten af december.
Om foråret er der som regel også én eller flere fester, og årets sidste store begivenhed er dimittendfesten.
Bortset fra dimittendfesten bliver festerne planlagt og arrangeret af festudvalget, som er en del af elevrådet. Der er altid repræsentanter og vagter til stede ved fester som holdes på skolen.
Vi holder med jævne mellemrum fredagscafé, hvor alle elever og lærere er velkommen
til et par hyggelige timer efter skoletid.
Hvert år er der en række fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange.
Arrangementerne er typisk bygget op omkring et tema – og med spændende og aktuelle foredragsholdere.
Kirkegade 9
9900 Frederikshavn