Frederikshavn Handelsskole
Kirkegade 9 - 9900 Frederikshavn

Forandringsledelse

START 4. MARTS. På dette valgmodul bliver du klogere på de mange elementer, der er i spil, når forandringer udfoldes. Få et indblik i, hvordan vi mennesker reagerer, når vi forholder os til ændringer og skift.

Ikke mindst får du konkrete redskaber til, hvordan du kan foretage en analyse af sammenhængen mellem situationen, forventningerne og behovet for ændringer for derefter at vurdere, hvilke konkrete forandringstiltag der er relevante for at skabe en konstruktiv forandringsproces.

Forandringsprocessen: Hvad er den typiske forandringscyklus, og hvilke håndtag kan du bruge i de forskellige faser. Hvordan gør du – og hvad er effekten af de forskellige tilgange? Forandringer involverer mennesker og i den forbindelse er det relevant at få et indblik i den psykologi der er en del af forandringsprocesserne.

Den menneskelige faktor: Forståelsen for den menneskelige reaktion på forandringer, hvordan du kan arbejde med at imødekomme modstand og i bedste tilfælde skabe motivation. Fokus på adfærdsdesign og hvordan du ændrer vaner og skaber ny adfærd i praksis.

Din lederrolle: Vi kigger på din rolle og arbejder med en forståelse for de ledelsesmæssige krav og forventninger som medarbejdere og øvrige interessenter stiller til ledelse af forandringer.

Indsigt og træning, der klæder dig på til at gennemføre succesfulde forandringer og skabe resultater. Case og simulering, der viser dig konsekvenserne af dine beslutninger, og skærper dine erfaringer, inden du skal øve dig i den virkelige verden

Dit udbytte

Når du er færdig med modulet kan du;

  • gennemføre succesfulde forandringer og skabe resultater
  • tackle og imødekomme den modstand, der stort set altid opstår før og under forandringsforløb

Tilmeld nyhedsbrev