Frederikshavn Handelsskole
Kirkegade 9 - 9900 Frederikshavn

Et stærkt handelsgymnasium

Handelsgymnasiet (HHX) er en 3-årig gymnasial uddannelse med særligt fokus på økonomi og erhvervsforhold.

Du kan forvente indsigt og udsyn. Ny viden. Motiverende læringsformer. Engagerede lærere. Et stærkt socialt fællesskab. Virksomhedskontakter – og en tæt kobling til den vide verden.

Når du begynder på Frederikshavn Handelsgymnasium, vil din kontaktlærer og gymnasievejleder følge dig tæt og opmærksomt, så du får en god overgang fra at være folkeskoleelev til livet som gymnasieelev. Det er vigtigt for os, at du trives og har det godt – det er forudsætningen for god læring.  

Efter din studentereksamen står dørene åbne både til videregående uddannelser eller et karriereforløb direkte i en virksomhed gennem en læreplads eller traineestilling.

Din drøm starter lige her på Frederikshavn Handelsskole. Hør, hvad nogle af vores tidligere HHX elever laver nu.

Her fortæller vores studievejleder Rikke Wagner om HHX uddannelsen på Frederikshavn Handelsskole

Dit uddannelsesforløb på Frederikshavn Handelsskole

Grundforløb 

Du starter på et grundforløb i perioden august til november. Grundforløbet består dels af udvalgte obligatoriske fag, bl.a. dansk, matematik og andet fremmedsprog, og dels af de tværfaglige fag Almen Sprogforståelse (AP) og Økonomisk Grundforløb (ØG). AP og ØG afsluttes med eksamen i slutningen af grundforløbet. 

Studieretning 

Efter grundforløbet skal du vælge studieretning. Studieretningen hjælper dig med at tone din uddannelse, så den passer til dig og dine fremtidsdrømme. På alle fire studieretninger er du sikret den samme vifte af merkantile, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, men samtidig har hver sin studieretning fag, der på højt niveau toner studieretningens indhold. 

Inden du starter hos os, har du allerede valgt, hvilket andet fremmedsprog du vil have. Du kan vælge mellem fransk, spansk og tysk. I løbet af grundforløbet skal du tage endeligt stilling til, hvilken studieretning du ønsker. I starten af oktober vælger du studieretning, og i november starter undervisningen op i din nye studieretningsklasse. 

Du har mulighed for at vælge mellem fem studieretninger

Mød nogle af vores tidligere HHX’ere

Rikke Wagner
Lektor, vejleder

rwag@fhavnhs.dk
2725 8515

Heidi Grøntved
Lektor, vejleder

hmgr@fhavnhs.dk
5129 85 13

For forældre

Skal dit barn i gang med at søge ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse? Se Tema til forældre på ug.dk 


Tilmeld nyhedsbrev