Frederikshavn Handelsskole
Kirkegade 9 - 9900 Frederikshavn

Drømmer du om at eje din egen virksomhed?

Har du lyst til at skabe noget nyt? Fx en ny virksomhed, et nyt produkt eller en ny serviceydelse?

En vigtig del af denne studieretning er nemlig arbejdet med innovation og iværksætteri. Det sker ved, at du og din klasse arbejder med projektet ”Company Programme”. Meget kort går det ud på, at du og dine klassekammerater skal starte og drive en virksomhed. I den forbindelse får I mulighed for at deltage i lokale, regionale og landsdækkende messer med jeres virksomhed. På messerne møder I elever fra andre handelsskoler – og jeres virksomhed bliver bedømt af erhvervsledere fra større virksomheder. 

Faget Innovation B giver i samspil med Afsætning A gode redskaber til at udvikle dine egne idéer til at skabe eller starte en virksomhed. Det kan også give en god forståelse for, hvilke ideer der ender med at skabe succesfulde virksomheder. Med andre ord lærer du, hvordan man kan omsætte en idé til et produkt eller serviceydelse, som kan sælges på et marked.  

Hvis du har Tysk B som 2. fremmedsprog skal du vælge endnu et A-fag. Her kan du vælge mellem International Økonomi A, Virksomhedsøkonomi A, Matematik A eller Tysk A. 

Vi arbejder bl.a. med iværksætteri ved at opnå kendskab til forskellige typer af virksomheder. Herunder sætter vi fokus på opstart og drift af virksomheder samt udarbejdelse af konkrete forretningsplaner og budgetter for en nystartet virksomhed, ligesom vi naturligvis også analyserer allerede eksisterende virksomheder. 

Der er en studietur på denne studieretning. Den er placeret på uddannelsens andet år. Herudover vil der være et antal mindre ture i forbindelse med Company Programme. 

Rikke Wagner
Lektor, vejleder

rwag@fhavnhs.dk
2725 8515

Heidi Grøntved
Lektor, vejleder

hmgr@fhavnhs.dk
5129 85 13

Vil du læse videre efter du har fået din studenterhue?

Vil du vide mere om hvad din HHX med studieretning Iværksætteri giver dig adgang til, når du skal læse videre? På UdannelsesGuidens hjemmeside kan du finde frem til dine muligheder. 

Du skal vælge din ungdomsuddannelse og dine fag samt niveau.