Du lærer, hvordan du løbende udvikler din personlige lederadfærd, -tilgang og -praksis, således du kan (for)blive en kompetent og fremsynet leder i forbindelse med strategiarbejdet.
Du får erfaringer inden for strategianalyse, -udvikling, og -implementering. Du lærer at karakterisere en organisations strategiske situation og udviklingsbehov, samt iværksætte udviklingsmæssige tiltag i forhold hertil. Herunder opkvalificerer du dine kompetencer inden for menneskelig udvikling og adfærd. Du får forståelse for konsekvenserne af forskellige strategiske tiltag og udviklingsprocesser, på det organisatoriske plan såvel som det personlige.
Du får ledelsesmæssig handlekraft til at omsætte strategiske mål til konkrete og realistiske kulturtilpassede udviklingsprocesser, der skaber følgeskab, og bidrager til sammenhængskraften i organisationen. På modulet får du indsigt i og erfaringer indenfor:
På akademiuddannelsen i ledelse arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt casearbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.
For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.
Kirkegade 9
9900 Frederikshavn