Bliv sponsor til et lokale

 

Bliv sponsor til et af de nye lokaler i erhvervsuddannelsesbygningen, hvor vores elever på EUD og EUX holder til. 

Med initiativet vil vi skabe samhørighed og sammenhæng mellem erhvervsuddannelse og virksomheder i vores del af landet. Vi vil synliggøre den virkelighed, vores elever skal uddanne sig til og være en del af. Og vi vil målrette vores elever til en erhvervsuddannelse i nærområdet ved at gøre virksomhederne fysisk synlige i vores rum, aktiviteter og læring.

Vi kan tilbyde et sponsorat på 2 år for 5.000 kr. pr. år.
For en god ordens skyld skal du vide, at pengene udelukkende går til særlige erhvervsrettede aktiviteter for vores elever – det kan være honorar til foredragsholdere, ekskursioner, cases og meget andet efter elevernes og lærernes valg.

I aftalen ligger der også, at du som virksomhed bliver synlig i det lokale, du vælger. Det kan være i form af:

• logo
• udsmykning til vægge
• roll-ups
• mm.

Vi er åbne for din kreativitet og dine forslag – inden for mulighedernes grænser. Dertil kan du medvirke i undervisningen – med oplæg, materialer, opgaver. Du vil også kunne få en elev(er) i praktik i grundforløbsperioden. Senere kan du med lidt held få en praktikelev(er) efter overstået grundforløbseksamen.

Med dette tilbud får du mulighed for at præge vores elever og vores skolemiljø – en unik mulighed for at rekruttere fremtidige elever og medarbejdere. Sidst men ikke mindst. Du får mulighed for at positionere dig som en virksomhed, der tager socialt ansvar, og som tænker i fremtidens arbejdskraft i lokalområdet. 

Dorte Faurholt Jensen
Dorte Faurholt Jensen (DFAU)
Uddannelseschef EUD, EUX
dfau@fhavnhs.dk
Peter Hostrup Gøtze Petersen
Peter Hostrup Gøtze Petersen (PEPE)
Underviser
pepe@fhavnhs.dk
Kathrine Astrupgaard Münter
Kathrine Astrupgaard Münter (KAMU)
Marketing- og kommunikationsansvarlig, praktikkonsulent, uddannelsesleder
kamu@fhavnhs.dk
2725 8524