Frederikshavn Handelsskole
Kirkegade 9 - 9900 Frederikshavn

Ny akkrediteret bestyrelsesuddannelse i Skagen  

UCN act2learn Erhverv og Frederikshavn Handelsskole står bag en ny eksklusiv og akkrediteret bestyrelsesuddannelse i Skagen, hvor deltagerne undervises af erfarne bestyrelsesmedlemmer og eksperter. Uddannelsen afvikles på Hotel Strandly i centrum af Skagen.  

Nu bliver det muligt at få papir på nye bestyrelseskompetencer, imens man nyder Skagens karakteristiske lys og unikke atmosfære. Sammen har Frederikshavn Handelsskole og UCN act2learn Erhverv udviklet en ny akkrediteret bestyrelsesuddannelse Grundlæggende Bestyrelsesansvar, som afvikles over 2×2 sammenhængende dage med overnatning den 6. – 7.marts og 8. – 9. maj på Hotel Strandly i Skagen.

  • Vi er rigtig stolte over at kunne præsentere erhvervslivet for en eksklusiv og akkrediteret bestyrelsesuddannelse i fantastiske rammer. Vi har gjort os umage med at sammensætte et program, hvor deltagerne får konkrete værktøjer og best practice til deres bestyrelsesarbejde fra erfarne bestyrelsesmedlemmer i eksklusive rammer på Hotel Strandly og i Skagens særlige atmosfære. Vi håber, at erhvervet vil tage godt imod tilbuddet, som kan være med til at professionalisere bestyrelsesarbejdet yderligere, som har betydning for udviklingen af vores lokale virksomheder, siger Brian Andersson.

På bestyrelsesuddannelse kommer deltagerne tæt på virkeligheden. Uddannelsen fokuserer på bestyrelsens ansvar, pligter og samarbejde og bringer best practice i spil. Bestyrelsesuddannelse er for dem, der allerede sidder i eller understøtter en bestyrelse – og for dem, der forventer at komme til det. De vil få forståelse, indsigt og værktøjer til aktivt at skabe et værdifuldt bestyrelseskandidatur.

På Uddannelsen underviser erfarne bestyrelsesmedlemmer og eksperter. Én af dem er Thomas Kastrup Larsen, tidligere borgmester i Aalborg Kommune, og nu direktør for UCN Erhverv.

  • Vi er glade for at kunne udvide vores bestyrelsesuddannelse til Skagen, da vi oplever stor efterspørgsel fra erhvervslivet på kompetencer til at sikre virksomhedernes langsigtede vækst og udvikling. Uanset om man er erfaren eller ny i bestyrelsesarbejdet giver uddannelsen praktiske og strategiske færdigheder til at navigere i en stadig mere kompleks verden, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Der er allerede lavet aftale med andre nordjyske erhvervsfolk med stor bestyrelseserfaring. De vil blive præsenteret i det nye år.

Når deltagerne har gennemført den grundlæggende bestyrelsesuddannelse i Skagen, vil de stå stærkere med: Skarpere strategiske og operationelle kompetencer, indgående kendskab til ansvar og governance, et værdifuldt netværk af ligesindede bestyrelsesmedlemmer og ledere samt værktøjer til at gøre en større forskel i bestyrelseslokalet.

Man kan læse mere og tilmelde sig her: https://fhavnhs.dk/grundlaeggende-bestyrelsesansvar/

Senest nyt
27. januar 2025
Tidligere borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen underviser …
16. januar 2025
Onsdag aften var godt 180 unge og deres forældre mødt op til Åbent hus p…
10. januar 2025
August Qvist rejste efter sin studentereksamen på Frederikshavn Handelss…
19. december 2024
UCN act2learn Erhverv og Frederikshavn Handelsskole står bag en ny ekskl…
12. december 2024
Torsdag den 30. januar holder Frederikshavn Handelsskole Erhvervsdag for…

Tilmeld nyhedsbrev