Handelsskolen skal have ny bestyrelsesformand

28.02.2018 | Af: Michael Frederiksen | Ny direktør, ny bestyrelsesformand og ny rektor. Frederikshavn Handelsskole har gang i den helt store udskiftning i ledelsen.

Efter 16 år med Ejvind Nielsen i spidsen skal Frederikshavn Handelsskole have ny bestyrelsesformand. 

71-årige Ejvind Nielsen har besluttet, at han med udgangen af april stopper som formand.

Det bliver markeret tirsdag 17. april med en afskedsreception for skolens medarbejdere, bestyrelse og særligt indbudte gæster. Receptionen finder sted i Samlingssalen på Frederikshavn Handelsskole.

Den nye formand for handelsskolens bestyrelse bliver valgt til juni.

Frederikshavn Handelsskole er i gang med en større udskiftning i ledelsen. Svend Kobberup stopper som direktør til sommer. Processen med at finde hans afløser er i fuld gang.

I efteråret fik Frederikshavn Handelsskole også ny rektor  for handelsgymnasiet. Mik Ingenuus afløste Mette Thomsen.

 

http://www.kanalfrederikshavn.dk/vis/nyhed/handelsskolen-skal-have-ny-bestyrelsesformand/